Nyborg

af Niels V. Andersen

Nyborg Brandkorps

I anledning af Nyborg Brandkorps 70 års jubilæum den 13. november 1965 udgaves et lille jubilæumsskrift.
Om brandvæsenet tidligere står der:
”Alarmeringen skete med trommeslagerens march gennem byen, eller ringen med kirkeklokkerne, bekæmpelsen af ilden foregik med hånddrevne pumper og mandskabet var indrulleret i korpsene ved tvang.”

Materiel og sprøjtehuse
Byens brandsprøjter blev i mange år anbragt i slottets kældre og i udfaldsporten.
Crone fortæller i sine optegnelser om Nyborg bl.a.
1797 Opførtes et sprøjtehus nord for rådhuset

1798 Opførtes et sprøjtehus øst for latinskolen

1857 Opførtes et sprøjtehus mellem kirken og latinskolen ud mod Gammel Torv.

1871 Sprøjtehuset mellem kirken og latinskolen ud mod Gammel Torv blev nedbrudt.

Det daværende materiel bestod af:
Jagtsprøjten
Storesprøjten
Kirkesprøjten
Rådhussprøjten
Interessentsprøjten
CabinetsprøjtenTeatersprøjten

Sprøjtemønstring
To gange om året afholdtes sprøjtemønstring på torvet ved rådhuset.
Disse mønstringer trak mange tilskuere til.
Bagefter ” slukkede ” brandmændene tørsten i byens mange restauranter.

Om en mønstring i 1887 skrives i rapporten:

Hr. Borgmester Hall!

Ifølge Slangebærer O. S. s Optræden ved sidste Sprøjtemønstring den 25. juli, hvor han på alle mulige Maader søgte at latterliggøre Tjenesten og særlig til sidst med et stort Oplag af skrigende og larmende Drenge omkring sig med et bestemt ”Nei” nægtede at lystre mig, tillod jeg mig at lade ham arrestere, og maa jeg yderligere som Følge heraf og for at forebygge Gjentagelsestilfælde anmode Hr. Borgmesteren om at diktere ham en Mulkt på 8 – 10 kr.

Brandinspektøren
Ligeledes afholdtes brandsyn to gange om året.

I oktober 1891 valgtes købmand C. Brandt Korch til at lede Nyborg Brandvæsen.
Han fungerede til 1926. 

I begyndelse af 1900-tallet samledes alle byens brandsprøjter i et ”Sprøjtehus”, der blev indrettet i rådhusets Nørregade-fløj.
 

Aflønning
I 1909 aflønnedes brandfolkene således:

Menige brandmænd fik 30 kr. om året i begyndelsesløn stigende til 40 kr. efter 5 år.

Underassistenten fik 50 kr. om året.

Brandinspektørens løn var 200 kr. årligt.

Behovet for bedre materiel og rammer for Nyborg Brandkorps voksede meget i løbet af de første 25 år af 1900- tallet.

I 1931 ansøgte Falcks Redningskorps om tilladelse til at udføre brandvagttjenester.

Den 1. juli 1935 oprettedes Nyborg brandstation i Nørrevoldgade (se foto).

Den 1. april 1968 overtog Falcks Redningskorps hele Nyborg brandvæsen.

Siden 1935 har der eksisteret en ordning, hvor redningskorpset skulle vedligeholde materiellet og køre sprøjterne til brandstedet, hvorefter kommunens mandskab overtog slukningen.

Falckstationen på Ladegårdsvej blev taget i brug i sommeren 1969 og har fungeret som sådan siden da.

Nyborgs brandinspektør har til huse hos beredskabet på Alsvej.

Kilder:
Nyborg Brandkorps 1895 – 1945
Tekst: Gunnar Petersen

Nyborg Brandkorps
70 års jubilæumsfest 13. november 1965

Falck – Fyn – Femti
Meddelelser 33. årgang nr. 3 1. april 1969

af Per John Hansen

Da den nyborgensiske vinhandler Kenneth Løndahl 1. november 2007 relancerede den tidligere så populære Borger Bryg fra Nyborg-bryggeriet Carlsminde, var det tredje gang, en luksusøl med det navn blev frigivet.
I 1930’erne blev der nemlig også lavet en øl med navnet Borger Bryg. Men den havde ikke samme etikette som den nuværende eller som den øl, der blev brygget fra Nyborgs byjubilæum i 1971 til lukningen i 1993.

Såvel selve etiketten som hals-etiketten adskiller sig fra jubilæums-bryggen og den nye bryg. På selve etiketten er motivet Mads Lerches Gård, hvor museet holder til i dag.Og hvor Carlsminde i øvrigt blev grundlagt i 1856 af brygger Carl Larsen. I 1971 skiftede Borger Bryggens etikette en smule udseende – til nogens fortrydelse, fordi billedet af museums-bygningen blev knap så flot som tidligere. Det skyldtes, at der på etiketten skulle placeres stregkoder. Og så blev der naturligt nok også lavet specielle etiketter til de Borger Bryg, som Carlsminde producerede til den franske afdeling af butikskæden Marks and Spencer. Etikettens hovedmotiv var dog fortsat Mads Lerches Gård. 

På de to nyeste halsetiketter kan man læse, at Borger Bryggen er en luksusøl brygget efter en gammel recept. Det hører dog med, at Helge Wørmer på sit lille laboratorium på bryggeriets 1. sal ændrede recepten, så den fik en smag, der var oppe i tiden. Det viste sig altså at være en god idé, da Borger Bryggen til det sidste var ganske populær – og altså er blevet det igen.
Den første portion af den seneste Borger Bryg blev revet væk – og Kenneth Løndahl var lige så forudseende som bagmanden bag jubilæumsbryggen, bryggeri-direktør og cand. Pharm Helge Wørmer: Han fik sat en ny omgang bryg over, så snart den første var færdig.
Wørmers Borger Bryg var tænkt som en engangsforeteelse, men den blev som nævnt brygget frem til 1993, da den nye ejer, det daværende Albani-bryggeri med hovedsæde i Odense, i bogstaveligste forstand lukkede for hanerne.
Det var Helge Wørmer, der foreslog, at jubilæumsbryggen skulle hedde Borger Bryg, og det var nu afdøde borgmester Børge Jensen, der sad i bryggeriets bestyrelse, med på.
I disse konspirationsteori-tider er der nok nogle, der vil spørge sig selv, om det var i recepten fra 1930’ernes Borger Bryg, at Helge Wørmer hentede sin inspiration til jubilæumsbryggen, men det spørgsmål er det ikke lykkedes at finde svar på.

I alt har der været fire etiketter til de Borger Bryg, der er lavet på det nu lukkede Carlsminde-bryggeri i Nyborg. For oven ses etiketterne til de øl, der blev brygget til Marks and Spencers franske butikkæde. Nedenfor ses etiketterne til den Borger Bryg, der som den første blev brygget på Carlsminde i 1930’erne. Foroven ses de etiketter, der blev brugt fra Nyborgs byjubilæum og frem til bryggeriets lukning – og på den nye bryg, som vinhandler Kenneth Løndahl får brygget på Ørbæk Bryggeri. Den sidste etiket fra Carlsminde var med stregkode. Den blev brugt i Borger Bryggens tre sidste år, og mange mente, den blev skæmmet af de stregkoder, som den nye teknologi krævede.

Det skete under sejlads fra Nyborg mod Langeland

Søndag den 7. august i 1892 drog fem menige soldater fra 7. bataljon i Nyborg af sted i båd fra Bæltbyen – med Langeland som mål. Men de nåede aldrig frem og led i stedet druknedøden i et uvejr med kraftige kaste- eller hvirvelvinde, der fik båden til at kæntre.
Tragedien blev omtalt i Nyborg Avis to dage senere og findes også beskrevet i Nyborg Avis’ gamle årgange:

Fra Nyborg Avis:
.
I Søndags (7. Aug.) Morges KI. 41/2 sejlede 5 menige Soldater af 7de Bataillon fra Nyborg i en lejet Baad, sandsynligvis for at begive sig til Langeland. De ere imidlertid ikke vendt tilbage, ligesom de, saavidt vides, ikke have naaet Langeland. Der er derfor stærk Formodning om, at de desværre alle ere druknede. Vejret var nemlig i Søndags Morges til op paa Formiddagen temmelig forrygende, og det antages, at Baaden under en Kaste- eller Hvirvelvind er kæntret og de ombordværende saaledes gaaede i søen uden at kunne bjerge sig. En Fisker, der var ude at fiske Rødspætter nævnte Morgen, saa Baaden ud for Kløverhagen (en Odde ud for Kongshøi), men ved den Tid klarede den sig ret pænt. Derimod kom der senere nogle stærke Byger, der endog var saa haarde, at en Fisker maatte stryge Sejlene paa nær Fokken. 
De formodede forulykkede vare: P. L. Eriksen, Vindeby, Th. Herm. Madsen, Snøde, Fred. R. Petersen, Lohals, Jac. Madsen ‘Hansen, Tranekær, og Otto ‘Hansen, Snøde.
Baaden var temmelig ny – den var kun et par Aar gammel -, tilhører Baadebygger P. Jensen heraf byen.

Fra Nyborg Avis gamle Årgange

Det meddeles os senere, at de fem Soldater agtede sig til Lohals.
I Morges er Boghandler Schønemann sammen med Købmand Schrøder sejlet ud for at slæbe Vaad mellem Vresen og Langeland.
Ligeledes er Baadebygger P. Jensen og Fiskerifoged Christoffersen taget ud for at søge efter de forulykkede.
18. August:
Der er nu absolut Vished for, at de 5 savnede Soldater er forulykkede, idet der til Bataillonen er indløben Meddelelse om, at en Baad i Gaar Aftes til Lohals har indbragt Liget af Nr. 99 Jacob Madsen ‘Hansen, Tranekær. Det var Fisker P. Sørensen, Slipshan, der fandt Liget. Det laa drivende i Vandet sydvest for Kobberdybet.
Den 20. Aug. meddeles, at Fisker Ole Hansen heraf Byen den foregaaende Dag fandt Liget af Fr. Rasmussen Petersen, Lohals. Det laa ved Hvidgrundsballonen. udfor Kajberg.
Samme Aften inddrev ved Lejbølle paa Langeland, Liget af den tredie af Soldaterne, Otto Hansen fra Snøde.
— Liget af Fred. Rasmus Petersen, der blev fundet paa Nyborg Fjord, blev den følgende Dag fra Sygehusets Lighus af hans Kammerater baaret til Havnen, hvorfra en Baad førte det til hans Hjemstavn Lohals. Efter Kisten fulgte den afdødes Fader og Søster samt Officerer, Underofficerer og Mandskabet fra Kompagniet.
Den 20. August drev Liget af Theodor Hermann Madsen fra Snøde i Land ved Korsør.
Og Dagen efter, den 21. Aug. fandtes den femte af de forulykkede Soldater, Nr. 38, Peter Lauritz Eriksen fra Vindeby, hvis lig drev ind på Rødbjerghavn på Langeland.