Medlemmer
Odense Stadsarkiv
Historiens Hus
Klosterbakken 2
5000 Odense C
Tlf.: 65511030
Mail:
Historienshus@odense.dk
Web: www.historienshus.dk
Odense Stadsarkiv har eksisteret siden 1. januar
1991 og er et offentligt arkiv i henhold til
arkivloven
Arkivet indsamler, registrerer og bevarer kommunale
arkivalier fra Odense Kommune, ligesom arkivet
vejleder kommunens forvaltninger om reglerne for
bevaring og kassation af arkivalier. Endelig er
Stadsarkivet også lokalhistorisk arkiv for Odense by
og indsamler som sådant materiale om byen og dens
borgere, foreninger, virksomheder og institutioner.
En af arkivets vigtigste opgaver er formidlingen af
Odenses historie. Det sker bl.a. ved den årlige
udgivelse af
Odensebogen
for Byhistorisk Udvalg. Odensebogen har omkring
2.800 abonnenter, og derudover sælges et stort antal
hos byens boghandlere.
Stadsarkivet går løbende ind i projekter med
indtægtsdækket virksomhed for også på den måde at få
undersøgt og formidlet byens historie. Bøgerne, der
er et resultat af dette arbejde, kan ses under
publikationer.